Skyggen

Gåseøjne

Poesi, sprogets kraft til at genoprette

Anne Michaels Flygtige stykker 1997

Dante - In the dark forest

Gustave Doré Den dunkle skov 1855-1861

fra Dante’s Guddommelige Komedie

En af de centrale dele af C.G. Jungs model for den menneskelige psyke er Skyggen. I den fysiske verden kan vi konstatere, at hvor der er lys, er der også altid skygge. Jung overførte dette natur­fænomen til psyken på den måde, at i lyset ligger det, vi er bevidste om, mens skyggen rummer det der skjuler sig i vores ubevidste.

Skyggen rummer både negativt og positivt. Der er de mindre flatterende sider af vores person­lighed, de sider, vi ikke rigtig vil kendes ved, der ligger i skygge, og som vi ubevidst kan komme til at lade gå ud over os selv eller personer i vores omgivelser. Men Skyggen rummer også poten­tiale, dvs. sider af vores personlighed, der er mindre udviklede, fordi de måske blev talt ned i skolen eller af familiemedlemmer, ikke nødvendigvis i en ond mening, men fx fordi de syntes det var bedst for os at være ’realistiske’, læs: ikke være for anderledes i forhold til gruppen.

At gå ind i det dunkle og gøre det store arbejde med at få et potentiale frem i lyset, såvel som at få ens mindre flatterende sider og tilbøjeligheder frem, kan blive en stor berigelse i ens liv og gøre det muligt at opbygge en bedre indre balance og dermed ofte også bedre relationer til andre.

Anbefalet litteratur: Marie-Louise von Franz Skyggen og det onde i eventyr, Gyldendal 1993.

Læs om Marie-Louise von Franz i den Store Danske Encyklopædi her.

Tvelys
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.